Marquart Regnskab
Lej en bogholder
Er din bogholder blevet syg, er på ferie eller er på barsel i en periode?
Bogfører du normalt selv og har ikke tid i en periode?
Der kan være mange grunde til, at man pludselig får behov for hjælp eller en ekstra hånd, hvor man ikke ønsker at ansætte en medarbejder.
Så har du mulighed for at kontakte mig og høre om, jeg kan være dig behjælpelig i perioden.
Det er vigtig at få afdækket behovet for hjælp og hvad arbejdsopgaverne er. I nogle tilfælde har bogholderen andre opgaver, som forfaldent kontorarbejde, telefonpasning eller kaffe/mad m.m. Det kan også være at der opstår en situation, imens arbejdet finder sted, hvor man har behov for en hånd i en pludselig opstået situation. Så er man velkommen til at spørge, om jeg kan hjælp til. Er det mig muligt, så gør jeg dette.
Prisen er pr. time eller aftalt pris alt efter opgaven og hvad du ønsker.
Skattesager og Rådgivning
Tænker du på at opstarte en virksomhed eller lukke en virksomhed m.m. Så er du velkommen til at kontakte mig og vi kan sammen gå igennem, hvad der er bedst for dig og hvad du har behov for. Selskabsdannelser skal ske hos statsautoriseret revisor eller advokat. Enkeltmandsvirksomheder og hobby virksomheder kan man selv starte op via virk.dk.
Har Skat indkaldt dit materiale eller din virksomhedsmoms eller din private selvangivelse og kan du ikke selv overskue det eller har behov for hjælp, så hjælper jeg dig gerne.
Det kan også være, at du får behov for at få genoptaget din selvangivelse eller rette moms for et gammelt år m.m. Er du i tvivl om hvordan du skal gøre, hjælper jeg dig gerne med det.
For mange kan det være svært at overskue, hvad Skat skriver m.m. derfor kan det være en god ting at få hjælp/ rådgivning. Det kan også være svært at finde ud af, om man har behov for rådgivning eller en registeret/ statsautoriseret revisor eller en advokat for, der er for nogen behov for rådgivning. Er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan gennemgå tingene og finde ud af, hvad dit behov er.
Vigtigst at af alt, så har du altid ret til at få rådgivning, du har også altid ret til at tage en bisidder med til møder hos Skat.
Der er desværre også nogen, som har behov for hjælp eller rådgivning, men ikke råd til dette, fordi de har måtte lukke deres virksomhed m.m. Rigtig mange gange er det dyre ikke at få hjælp end det er at få hjælp, men har man ikke råd så er det svært. Stå du i en svær situation, så er du også velkommen til at kontakte mig og så kan vi se på om jeg kan hjælpe dig eller give dig råd om, hvor du kan få hjælp på egen hånd.